Min fars bibliotek - min familie og vores bøger

”Every man's memory is his private literature”

– Aldous Huxley

I

Mit barndomshjem er ikke stort. Det er heller ikke spektakulært i nogen forstand, da der er tale om en ganske almindelig gulstensvilla fra slut-tresserne på knap 140 kvm. Det ligger til gengæld godt, få skridt fra vandet, Lillehavet, en afstikker af Alssund, som, på nær den smalle tange ved Drejby, skiller øen Als fra halvøen Kegnæs. Mit barndomshjem ligger på Sydals.

Når jeg besøger min far, som stadig bor i mit barndomshjem, sover jeg ofte på kontoret. På mit barneværelse, det ud mod vejen, sover min datter og på mit teenageværelse, det ud mod den vestvendte gårdhave, med egen indgang, sover min kone og vores lille søn. Derfor ender jeg ofte på kontoret, da jeg syntes at stuen er for stor til at sove i. Min fars kontor er tilnærmelsesvis opryddet, i hvert fald i forhold til hvordan det i perioder har set ud. Men det er stadig stopfyldt med bøger, tidsskrifter og papirer i tons- og metervis. Et virvar af viden. Et sted, gemt bag al virvaret, står den gamle Beomaster 9000 radio fra Ruder Konges tid, som stadig virker storartet og benyttes hver dag til p2-musik og p1. Kontoret er det rigtige sted at starte, når man vil begive sig ud i min fars bibliotek.

Bibliotek er måske for stort et ord, da der bestemt ikke er tale om en katalogiseret samling, endsige en samling. Titlerne er spredt ud over samtlige rum i huset og en del af garagen og loftet ligeså. De står klemt sammen på for få hyldemetre og ligger enkelte steder på tværs. Der er ikke tale om 1. udgaver, om end der er enkelte, der er ikke tale om komplette samlinger af særligt mange af forfatterne. Der er intet show-off over samlingen, meget få Coffeetablebooks, og eneste fællesnævner for de ufatteligt mange titler er, at de er læst. Min far sætter ikke sine bøger i farveorden.

Det bibliotek, som jeg så alligevel fastholder at kalde det, for på græsk betyder bibliotek både en katalogisering eller liste af bøger og et fysisk rum til opbevaring af bøger, er jeg vokset op i. Disse titler har formet min bevidsthed; engelske, belgiske, tyske, danske, franske og et par spanske. Titler som ”Cover her face”, ”Berlin Game”, ”Juggernaut”, ”Felix Krull”og ”A bright shining lie” er lysskilte i min hukommelse, lang tid før jeg anede hvad, der gemte sig bag ordene på ryggen af bøgerne. Min fars, i øvrigt komplette, samling af Tintin ”læste” jeg på flamsk da jeg var 5-6 år gammel og fik først mange år senere sat forståelig tekst på. Teksten svarede nøjagtig til den historie, jeg havde fået fortalt af Hergés vidunderlige billeder. Med Morris og Goscinnys Lucky Luke er det samme historie.

Den hylde jeg stirrer ind i når jeg ligger på den slidte og 30 år gamle madras, består af titler, som er ganske sigende for min fars bibliotek. Den starter med Antonia Frasers Cromwell biografi og fortsætter over i JFK’s ”Mænd af mod”. Vi slår et så et sving over i Orwells ”Homage to Catalonia”, inden vi noget uventet rammer ned i Dirkinck-Holmfelds Ekstra Blads Historik ”Tør hvor andre tier”, for så at komme på sporet igen med Tamms ”Retsopgøret efter besættelsen”. De sidste bøger på hylden er Politikens Verdenshistorie bind 14, 15 og 16.

Netop den lidt uventede EB-historik er kendetegnende for min fars bibliotek. Han er ikke samler, helliger ikke udelukkende sin læsning bestemte genrer eller perioder, om end nogle er oftere repræsenteret end andre, han lader nysgerrigheden råde og efterlader plads til overraskelsen. Man vil dog aldrig finde en bog om eksempelvis polering af japanske samuraisværd. Nysgerrigheden og biblioteket har en ramme.

Hvis jeg skal prøve at angive den ramme for min fars bibliotek , vil det føre for vidt at gøre det via andet end stikord. Historie vil være det første stikord, der springer i øjnene og underrubrikkerne vil her være; Besættelsen specifikt og 2. Verdenskrig generelt, Det gamle Rom, Danmarks Oldtid, International Politik, Dansk Politik, Den Kolde krig, 1. Verdenskrig og Hjemlig og Udenlandsk Kolonitid. Skønlitteratur med første underrubrik: Krimi. Her vil det være på sin plads med flere underrubrikker under netop krimi, da min fars samling af kriminal- og spændingslitteratur er blandt de mest omfattende jeg nogensinde har set, og det er da også her, at de få komplette samlinger af enkeltforfattere er størst repræsenteret. Le Carré komplet, Deighton komplet, P.D. James komplet, Rankin komplet, Agatha Christie komplet, Sjöwall & Wahlöö komplet og jeg kunne blive ved. Underrubrikkerne til krimi; Spionkrimi/koldkrigskrimi, klassiske krimier, engelske krimier og skandinaviske. Sidstnævnte fylder ganske lidt i forhold til generel udbredelse.

Andet skønlitteratur ville have de mest forventelige underrubrikker efter land og mindre væsentligt genre. Den tyske og den skandinaviske fylder mest. Byatt og de fleste andre kvindelige forfattere, ud over krimigenren, er mestendels en reminiscens efter min mors læsevaner. De var begge vilde med Dorothy Sayers og, naturligvis, den kolossale P.D.James, hvis forfatterskab er at finde i flere forskellige udgaver, hardbacks og paperbacks oversat og på originalsproget Der er stort set intet lyrik ud over et par håndfulde titler. Herefter følger opslagsværker, biografier, erindringer og lokalhistoriske udgivelser af mere eller mindre kendt herkomst.

Læs andet afsnit i morgen, i hvilket jeg bliver både anmasende personlig og drivende sentimental.