Hvor mange forfattere har egentligt deres egne hjemmesider? Ja, jeg ved det... Det er et spørgsmål, som har holdt dig vågen mangen en nat. Fortvivl ej mere. Blegansigts blog leverer svaret. En hurtig, meget hurtig, research på nettet viser, at det har ret mange af dem. Selv personlige hjemmesider, som dog godt nok er hamrende upersonlige, og ikke blot forlagenes forfattersider. Men den hurtige research viser også, at det i den grad kniber med opfindsomheden.
Lad os tage et kig på nogle af de forfattere jeg har beskæftiget mig med her på blog'en. Og lad os da bare starte med vore venner ud i krimigenren.
Olen Steinhauer, my new found love, har en ganske nifty og informativ hjemmeside med et par sjove features. Blandt andet et verdenskort med lokationer fra "Tourism"-serien plottet ind.
Andrew Williams, tidens ypperste formidler af tweed og røg, har sandelig også en hjemmeside, som er pæn og overskuelig og alt mulig. Der er både interviews og info om hans to fagbøger, som gik forud for The Interogator.
Volker Kutschers hjemmeside er decideret opfindsom, om end temmeligt S/H, sammenlignet med kollegaernes. Den handler nemlig stort set ikke om ham, men der i mod hans helt Gereon Rath. Blæret og med masser af lir fra Berlin i den burleske periode. Lækkert.
Philip Kerr, den pressevante mand med den aldrig svigtende næse for mersalg, har naturligvis også sit eget net empirium, som, ikke overraskende, kredser om salg af egne bøger. Det første, der møder en er diverse links til netboghandlere. Man kunne måske foreslå den gode Kerr, at fokusere lidt mere på den gode historie end på salget af den. Men her er skam også interviews og baggrund etc. for den, der elsker historierne om Bernie Gunther - og det gør jeg.
Marek Krajewski, den polske mørkemand med de misantropiske fortællinger fra fortidens Breslau, har en hjemmeside-noir, som visuelt passer aldeles udemærket til fortællingerne. Eneste problem - den er på polsk...
Mesteren him self, John Le Carre, har en hjemmeside, der er lige så hjertevarm som hans bøger. Ikke særligt og ikke særligt personligt, men som giver et ganske godt billede af den mega-industri mandens litteratur er. Her er filmtrailers fra filmatiseringer af hans bøger og interviews med ham selv og Hollywood-celebriteter. Sidst men ikke mindst er der en opfordring til, og her grinte jeg højt, at "make sure to follow my personal assistent's note's on Twitter"... Det bliver uforglemmeligt. Men hatten af for ærligheden.
Denne lynhurtige gennemgang af nogle af de største og mest kontemporære krimiforfatteres hjemmesider viser en ganske tydelig tendens til... kedsomhed. Der er ikke meget at komme efter, hvis man angler efter en personlig tanke om dette og hint fra disse forfattere. Til gengæld virker samtlige hjemmesider som om de er sanktionerede af forlagene og deres jurister. En skam, da en hjemmeside virkeligt kunne tjene som supplement til et allerede interessant forfatterskab. Som eksempelvis Kutschers Gereon Rath-side. DET er fandme godt!
Men hvad så med forfattere, som ikke er havnet i krimigenren? Blandt de yngre må der da være noget at komme efter? Clemens Meyer, for eksempel? Jo, jo... han har da en hjemmeside. Den er lige så tysk som et glas bockwurst i lage, og lige så spændende. Han har dog kastet sig ud i en podcast, kan jeg se, men ud over det er der intet, der får mig til at klikke rundt med savl ned af hagen. Mindre kan gøre det, korrekt, men heller ikke det er der.
David Ebershoff, tjek! hjemmeside, pæn og country og noget så amerikansk. Der er intet her, som ikke kan findes andre steder på nettet.
Dimitri Verhulst, min yndlings-belgier, har naturligvis en visuelt sjov en af slagsen. Men, men, men... igen intet ekstra, intet ud over det sædvanlige, ingen eksklusivitet. Men et billede af en pisse-kumme. Og, nå ja, du skal være stærk ud i det flamske for at kunne læse med.
Jonathan Lethem har fat i den lange ende, også på nettet. Fremragende forfatter, stor personlighed og fin, fin hjemmeside. Masser af info, masser af nyt og masser af tekst, som kun findes her. Fedt-fedt!
Xiaolu Guo er på nettet! Og nøj, det er pænt. Kinesiske skrifttegn vinder altid æstetikkonkurrencen. Men igen: INTET opsigtsvækkende, lidt anmeldelser, en bibliografi og en event-kalender.
Hvad med danske forfattere? Udnytter de nettet? Aldeles ja. Kristina Stoltz, Jens Blendstrup, Trisse Gejl, Jørgen Leth og Jussi - For blot at nævne en god håndfuld. Nogle mere opfindsomt end andre, men de er i høj grad til stede og tilgængelige og der er interviews og tju-hej at komme efter. I hvert fald disse forfattere bekræfter imaget af Danmark som on-line-nation.
Giv dog læseren en flig af noget andet og mere end de får ved blot at købe og læse bogen. Byg dog lag på fortællingen i et univers, som er forfatterens og som forfatteren kan kontrollere. Nettet kan få glemte forfattere, gemte forfattere og smalle forfattere til at leve, ikke med uden-oms-gejl, men med relevant ekstra-materiale og information. Gør det!
Sidst men ikke mindst efterlader denne hurtige research mig med det indtryk, jeg allerede havde af bogbranchen. Nemlig indtrykket af en branche, som sidder med lukkede øjne i chesterfield-sofaen og piben dampende i askebægeret og lader som om, at den digitale revolution, var noget, som skete i en dårlig sci-fi-novelle. Vi lukker øjnene, det går nok over igen. Det gør det naturligvis ikke. Den missede digitale revolution bliver forlagenes død. I hvert fald som vi kender dem i dag. Men det er en anden diskussion.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar