ungdomsportræt af P.M.S.
og tanker om spørgsmålet. det at stille rigtige spørgsmål med den rædselsfulde viden at man ikke kan stille forkerte. jeg kan. og rigtigt mange af dem.
jeg finder i lohals ud af at mine interviews altid ganske umærkeligt og åbenbart også ganske hurtigt udvikler sig til konversationer. og dette er ikke en styrke da fokus glider mig af hænde - i begejstring for konversationen med mennesket jeg ikke kender.
jeg finder i lohals ud af at jeg hurtigt interesserer mig mere for menneskets beskidte vasketøj end for mit egentlige ærinde - i dette tilfælde litteraturen.
jeg finder i lohals ud af at jeg har meget at takke min makker for - også selvom han påstår at jeg skulle have været blond.
bag alt dette. bag timevis af konversation, prøven, skyden, gniden, flakken, spørgen sågar. bag dette ligger der en kerne som jeg aldrig finder ind til. og deri ligger styrken. begejstringen er ikke til at styre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar