Her er min anmeldelse(1100 anslag!) der bliver at læse i KBH/Juni. Et længere essay følger her på siden, så snart jeg får kræfterne igen. Det er hårdt at se hans film. Og endnu hårdere, for mig i hvert fald, ikke at bryde sig om dem. Det sker nu heller ikke så tit.
ANTICHRIST
Lars von Trier
**(2 stjerner)
”Antichrist” er en stor og kølig tåbelighed i en mageløs og foruroligende smuk indpakning. Historien om ægteparret(Daffoe og Gainsbourgh) der mister deres eneste søn og om sorgen der griber dem er en lommereligiøs omgang pornoficeret okkultisme. De tager til deres hytte i skoven for at komme sig og derfra snubler historien sig vej igennem skovens grønne mørke, hvor den satans natur ligger på lur overalt. Det narrative formål med historien må være et skridt på instruktørens vej gennem terapeutisk selvudvikling og er derfor meget svær at fatte så meget som 4 minutters interesse for. Billedsiden er som at bladre gennem en ubegribeligt smuk og meget, meget politisk ukorrekt billedbog for infantile sjæle, indeholdende lige dele brutale barnligheder, sexuelle eskapader og andre ligegyldigheder. Trier er en genre i sig selv, takket være et enestående katalog af filmiske mesterværker. Dette lider hans kunstneriske udvikling åbenbart under. Dette bør nogen på Zentropa være mand nok til at fortælle ham. Det gælder den nationale filmiske selvforståelse. Intet mindre.
