når jeg taler med ham der har talentet for det talte føler jeg mig sikker et kort øjeblik i den stue der er min og hvor jeg elsker at sidde og være mig og når ham med talentet så har talt færdig tænker jeg igen den samme gamle tanke om mangel på det samme talent og taler med en tunge der ikke er min siger den stemme jeg mistænker for at tale for mig at hvis vi nogensinde skal det samme sted hen så skal du starte med at holde din kæft
dér jog den samme gamle skygge gennem stuen
helt som den plejer
